UNI - Jamie

Jamie så overrasket op da bildøren gik op et par sekunder efter Damon var stået ud af bilen. Han smilede lidt til ham og steg ud og trak sin taske med sig, og så sig omkring og trak vejret dybt, og skævede kort til deres hænder.. mmhm.. og gik med ham "Om mig?" sagde han stille og skævede til ham. "Hvad vil du vide?" spurgte han og grinede forvirret. Damon vidste jo... ting.. om ham.. han vidste vel.. eller han vidste jo ikke alt, kendte jo ikke til Jamies dybeste hemmeligheder og den slags. "Vi kan jo dele informationer.. noget for noget som vi plejer?" grinede han stille. Damon var jo også så hemmlighedsfuld.. han ville gerne vide mere om ham, men det var så sjældent.. han måtte hive informationerne ud af ham. Han så ned af stien de gik på.. det var ret vejr, faktisk rigtig godt vejr! Ingen vind, varmt.. eller lunt i vejret. Jamie havde en striktrøje på, og et par løse jeans i army farver, med en masse lommer. Han skævede lidt til Damon og betragtede hans smukke profil "Har du stadig dine forældre?" spurgte han så måske var Damons forældre også.. det der, som Damon var.. Måske var de også sådan nogen smukke vidundere som kunne alt muligt mærkeligt.

Damon smilede bare lidt og kiggede kort på ham, "alt?" sagde han roligt, han ville gerne vide.. alt.. eller sådan da.. han behøvede ikke at vide.. de underlige ting.. kun nogen af dem altså.. han havde ikke noget imod at Jamie var et dødbringende våben.. næh.. og det var faktisk ret underligt altså. Han grinede lidt igen og rystede på hovedet, "Jeg er bare ikke særlig spæneden" mumlede han og rystede lidt på hovedet. Han kiggede fornøjet på ham da han spurgte til hans forældre, "Nej.. det var mennesker, de døde.. " sagde han bare og lagde hovedet lidt på skrå, "Hvad med dig? Jeg ved du har en mor, og en.. søster? Hvor er din far henne?" sagde han roligt, håbede ikke han.. gravede i noget han ikke skulle grave i.. men Jamie havde jo selv lagt ud? Så måtte han også svare på sit eget spørgsmål. "Hvorfor lige ekstrem sport.. og hvordan hænger det sammen med Universitet? Burde du ikke have været i militæret eller sådan noget så?" mumlede han roligt og smilede kort til ham.

Jamie så overrasket på ham og forstummede lidt. Ville han høre alt? Hvordan skulle han nogensinde kunne fortælle ham.. alting? "Jeg synes du er meget spændende!" erklærede han så højlydt, så nogen af fuglene over dem fløj flaksende bort. Han rødmede en smule over det høje tonefald, og så lidt ned i jorden og lavede en lille bevægelse med hånden "Altså.." mumlede han "Du ved.." afsluttede han så, og skævede lidt til ham. Han nikkede stille og så undskyldende på ham "Det er jeg ked af.." mumlede han så.. han var bange for at.. at altså.. at han måske havde rippet op i nogen gamle sår. Men så fortsatte Damon ufortrødent med spørgsmål til ham, og han og blev lidt overrumplet. "Amy.." sagde han og smilede, pigen med det lange brune hår og den lyserøde skoletaske "Og.. og min lillebror.. Dean" skyndte han sig så at nævne.. selvom den fjortenårige var i en pænt belastende alder. Amy var sød.. en lille stjerne i hans liv. Den ni årige vandt hjerter på stribe! "Min far? Han er i Afghanistan" sagde han og smilede lidt til ham "Du ved.. nede og slås for fædrelandet.." grinede han stille.. Han tav lidt mens han tænkte og så sig så lidt om da de endelig kom ud til klippekanten. Han var tavs lidt, mens han satte tasken fra sig da de endelig var standset. "Jeg.. får lukket lidt damp ud når jeg laver ekstrem sport" forklarede han "Det er sjovt.. og spændende.. og jeg får adrenalin kicks!" grinede han. "Det er faktisk en tradition at de ældste sønner i min familie går ind i militæret.. så.. jo, det er faktisk min tur.." forklarede han stille og smilede forsigtigt til ham. "Min bror gjorde det.. men han røg i en vejsidebombe for to år siden.." sagde han stille "Og da var det allerede min plan at tage på uni, min far er ikke så glad ved det" forklarede han, og trak sin overtrøje af. Under den havde han en ganske almindelig sort undertrøje, og rullede sin sweater sammen og pakkede ud. "Hvorfor strip?" drillede han så og smilede til ham.

Damon smilede lidt og rystede så hurtigt på hovedet "det skal du ikke være, jeg.. det.. ja.." mumlede han og grinede, "Det er så lang tid siden at det næsten er uhyggeligt" mumlede han så bare, han var der ikke engang da de døde, han var død.. eller det troede alle jo han var.. så det var egentlig ikke rigtig noget.. han havde aldrig grædt over dem.. han savnede dem i starten, men han havde haft vigtigere ting at.. tænke på, mhm. "Ja?" sagde han roligt og smilede forsigtigt.. nåe.. ja okay.. så han skulle altså i militæret? "Ja.." sagde han roligt og satte sig ned på en sten imens Jamie begyndte.. med alt sit grej og sådan.. det behøvede Damon vidst ikke deltage i. "Så.. efter Uni? Gør du det så?" spurgte han og hævede øjenbrynet.. han kunne bare ikke se.. Jamie.. i sådan en voldsom scene.. det.. nej, det passede ikke på ham.. faktisk brød Damon sig ikke særlig meget om krig, han syntes det var en dum menneske ting.. altid at skulle vise hvem der var de sejeste.. mænd.. forstod de dog ikke at vampyrerne var de stærkeste, og de skulle stoppe med at slå deres mad ihjel.. tsk.. aj.. okay barnligt, men ja, han hadet krig. Han havde været med i en borgerkrig engang.. der var mange der døde. "Nå?" hviskede han stille "Døde han?" mumlede han så og så ned.. "Det er jeg.. virkelig ked af Jamie.." mumlede han så og sukkede. "Nej okay.. jeg er glad for det?" sagde han og sendte ham et forsigtig smil, ja ellers havde han jo aldrig mødt ham.. men det lød ellers til han havde en ret god kerne familie.. bortset fra det med hans storebror altså. "Strip?" grinede han og rystede på hovedet.. "Fordi jeg ser pisse godt ud.. Så jeg tænkte jeg ville dele lidt ud af det.. jeg er jo guf.. " sagde han drillende og sendte Jamie et frækt smil.

Jamie smilede tøvende til ham. "Okay.." sagde han så stille og gav hans hånd et let tryk. Han stoppede op et øjeblik og bed sig i læben "Nej.." svarede han så hurtigt. "Det var ikke mit lod.. jeg ville.. ikke, jeg vil stadig ikke" svarede han så og trak på skuldrende og smilede til ham. Han hev reb frem, og en masse andet gear som skulle bruges til klatringen og gav sig til at slå knob og knuder og binde det så han kunne have det på og lave mekanismer der kunne fungere som bremser og nedstignings tøjr osv. Han nikkede og trak så på skuldrende "Det er okay, det er længe siden" sagde han stille.. og smilede så til ham. "Man skal ikke være ked af det.. man skal glædes over.. du ved.. timerne og stunderne og alt det der, desuden.. så elskede han den krig, hvis han skulle dø et sted.. så skulle det da være dernede" sagde han så og kastede noget gear over til Damon "På med det" drillede han og kravlede i sit eget og begyndte at sætte det fast. Han grinede og rødmede så over det frække smil "Forståeligt nok.." sagde han så og grinede lidt, og gik over til ham som han sad der på sin sten "Jeg synes også du gør det.. ret godt.." sagde han og lænede sig ned og trykkede sine læber mod hans et blødt kys, og slap ham så inden han gik over til kanten "Vil du med ned?" grinede han og kravlede så ned af kanten.

Damon nikkede bare, nej det skulle han sgu heller ikke.. ikke hvis han kunne få lov til at bestemme i hvert fald, "Jeg hader krig" mumlede han bare og rystede på hovedet.. hm.. det gjorde alle vel.. undtagen dem der brændte for militæret.. han var ikke helt sikker på hvad han skulle mene om det.. hvorfor ville de så gerne ud og slås og slå ihjel.. de var total håbløse.. total. "Ja okay" mumlede han og smilede, "Nå.. ja okay" mumlede han bare, og ville helst ikke spørge mere ind til lige netop det emne.. han vidste ikke om Jamie havde noget tæt forhold til sin.. bror.. eller sin far? Men det lod til han ret godt kunne lide sine små søskende.. så det var jo nok meget godt. "Hvad?" sagde han og grinede og rystede på hovedet, "Du kan tro nej kan du.. " sagde han og smilede frækt, "Jeg har ikke tænkt mig at lige en nørd.. bare fordi du er en.." mumlede han og fulgte hans blik han til kanten, og rejste sig.. hmm.. det gjorde ham en smule dårlig faktisk, "Jeg håber for den at den holder.." mumlede han og gik hen til kanten, og så ud over.. puh.. der var langt, Jamie ville helt sikkert dø.. Damon ville ikke få en skramme.. men kunne han nå at komme ned hurtigere end ham? Han måtte heller følge trop i så fald Jamie skulle smutte. "Jep.. kommer" sagde han bare roligt og hoppede glad ud over kanten og røg en til to meter ned og tog fat i noget af klippen og trak sig selv ind til den, så let som ingen ting. Han smilede op til Jamie.. "Jeg er nederest.. hvis du falder.." sagde han bare og kiggede op.. "Hva så.. adrenalin junkie.. er du tilfredstilt?" grinede han og rystede kort på hovedet.. nej nok først når de kom ned. "Mhmm bag efter kan vi prøve at springe i flaskskræm uden faldskærm.. Åh jeg har en ide.. ved du hvad der virkelig ville give et kik for dig.. hvis nogen.. kom til.. at.. skærer linen over?" hviskede han drillende, og så smuttede den.. ups? Haha.. så hurtig var han faktisk.. han bed den selvfølgelig over.. og så Jamie falde.. først oppe fra.. og et sekund sener.. nedefra.. han grinede af skriget, og rakte så sine arme ud.. okay måske fik han et blot mærke.. men han kom jo altid hjem med små skader når han havde været ude til sådan noget her.. såååh.. hæh. Han greb ham med et bump og grinede højt af Jamies.. forskræmte ansigt.. "Hej.." sagde han drillende og ventede på lussingen.. haha! Han holdte ham dog ind til sig, han skulle lige have blodet tilbage til hovedet inden han skulle op og stå.. mhmm.

Jamie smilede blidt til ham "Det er der heller ikke så meget sjov ved.." gav han ham ret.. nej, krig var ikke sjovt. Hans far og hans storebror fik lov at gakke ud over det, og militæret... men Jamie interesserede sig for musik, og for ekstrem sport, og det var lidt en anden boldgade. Han grinede lidt af ham og rystede på hovedet "Kom nu, du er en nørd indeni er du!" drillede han og rystede bare på hovedet og satte fødderne bedre på de små klippefremspring, så han havde et fint afsæt, og kravlede lidt nedaf.. højden var svimlende, de fleste ville dø.. alle ville dø hvis de ramte jorden dernede. "Det gør den, hvad tror du jeg er, amatør?" sagde han flabet og rakte tunge af ham, og så efter ham da han bare hoppede ud over kanten og blegnede "Damon!" sagde han hurtigt og så efter ham, men han røg ikke så langt. "Hvad er du, Spiderman eller hvad?! Hold lige op med det.." klagede han uroligt, og rystede på hovedet. "Ja og så kan vi se hvem der kan holde vejret længst, og hvem der dør først af det.." sagde han sarkastisk og grinede lidt og flyttede den ene fod nedefter, og så den anden og justerede rebet da Damon fortsatte og pludselig var over ham og så op i hans ansigt. Han spærrede øjnene op og stirrede et øjeblik på ham da rebet slappedes og han mistede fodfæstet og mærkede en lyd slippe ud over hans læber, inden så et øjeblik efter mærkede Damon greb fat i ham med et ryk. Han så ned... han havde tabt en enkelt hægte... i faldet, og den var faldet langt... nu var den forsvundet i skoven nedenunder dem der grænsede op til stranden. Han sank stille og så blegt på Damon med store tekop øjne Han knugede sig fast til ham "Du er dum.." sagde han så anklagende "Det er overhovedet ikke sjovt!" pev han så, og knugede hans trøje mellem sine fingre. Det afkappede reb hang lidt over dem.. og så selvfølgelig resterne på Jamies overkrop. "Hvad hvis der var nogen der så dig?" sagde han så, ikke helt upåvirket af at hænge der.. med ingen anden sikkerhed end Damon som han ikke helt vidste hvad kunne, men havde en hvis ide om nogen af de ting han kunne.

Damon grinede bare og rystede på hovedet "Mhmm nej superman" mumlede han bare og rystede på hovedet, "Njaa.. jeg er mere.. den onde.. ikke de der.. gode nogen.. nej.. det dur ikke" mumlede han bare og grinede da Jamie puttede sig ind til ham, sødt.. "Jeg har dig" sagde han blidt og smilede kort, "Det er lidt sjovt.. " grinede han og rystede på hovedet "mhmm.. ja.." mumlede han stille og grinede så igen, "Det var der ikke nogen der gjorde.. der er ingen der ser mig.. når jeg bevæger mig så hurtigt" hviskede han bare og og kyssede ham i panden, "Så vil du om på min ryg og side.. eller tør du kravle ned selv.. jeg skal nok gribe dig hvis du smutter.. det lover jeg" hviskede han, "Jeg er din line" sagde han så drillende og så lidt på Jamie, han holdte ikke engang fast på væggen, han stod der bar.. stod på to små klippeudspring, og holdte Jamie i sine arme.. mhmm.. åh han var sød.. åh.. han syntes han var.. rigtig sød.. aj så.. stop nej.

Jamies hjerte sad stadig oppe i hans hals og hans hjerte hamrede afsted. Jo, han havde fået sit adrenalin kick. Han smilede tøvende til ham, men stoppede dog ikke med at knuge hans trøje mellem sine fingre! Det var en sikkerhed. Han følte sig sikker nok.. lige der.. selvom det gav et sug i maven hver gang han kiggede ned og huskede på hvor han var. Han nød det lillekys i panden og nikkede så mens han tænkte over det.. han så ham jo heller ikke altid når han bevægede sig fra den ene side af bilen til det andet. "Mm.. det har du nok ret i.." mumlede han så. Han så ned da Damon spurgte om han ville klatre videre eller hænge på ham på vejen ned. Han tøvede lidt, nulrede hans trøje mellem sine fingre, men han var jo kommet for at klatre.. sammen med Damon.. Så nikkede han "Jeg gør det selv.. så.." sagde han og smilede lidt til ham "Men fordi du spiste min line så får du ikke noget kys" drillede han og slap ham så stille og lod sig glide ned og stå mellem hans fødder på et lille klippefremspring, og gik langsomt ned på hug, og placerede sine hænder på selvsamme fremspring, det var smalt, men han kunne lige gøre det, og lod så sine ben glide ned fra det, og begyndte så at klatre ordentligt ned af bjergsiden. Han var dog fuldt bevidst om at han ikke havde line på, og så kort på Damon og smilede. Han fik hurtigt jord under neglene og da de endelig var nået over halvvejs fik han faktisk en smal rift langs med underarmen "Av.." mumlede han og hang måske.. en 3 meter over jorden, så han måtte tørre det værste af i sine bukser, for han kunne ikke bruge den anden hånd eftersom de hang temmelig langt oppe og han havde brug for den til at holde sig fast.

Damon grinede bare lidt og nikkede "Ja.." sagde han stille og kyssede ham drillende i øret, "Jeg kunne også bare voldtage dig lige her?" hviskede han, aj det ville måske være en smule farligt.. hmm.. nå ja og hvad så, det var sgu da sjovt! "Ja?" sagde han og nikkede, "Okay jeg skal nok gribe dig.." sagde han stille og så Jamie kravle længere ned, han rystede lidt på hovedet af ham, "Mhmm vi får se.." sagde han bare og sendte ham et frækt smil, og kravlede så længere ned, så han var ved siden af Jamie. Damon vendte sig ansigt langsomt mod Jamie, og snusede dybt ind.. åh. Han gav en dyb knorren fra sig slap klippen så han røg de 3 meter ned og lande med et bump på jorden. Han så op og trak vejret langsomt gennem næsen, og satte sig ned på hug.. kunne mærke hugtænderne glide ud gennem tandkødet, og øjnene der sveg lidt når de skiftede farve. "Kom ned nu Jamie." sagde han med en lidt mere dyb stemme end normalen, og knurrede let igen, "Kom så ned med dig, slip, jeg skal nok gribe dig" sagde han bare måske lød han lidt surt? Men Damon var bevidst om sin selvbeherskelse og han kunne godt klare det.. i hvert fald lige 5 minutter til han havde set såret an og lappet ham sammen igen.

Jamie rødmede, og rystede hurtigt på hovedet "Min ryg kommer til at ligne pulled pork hvis du voldtager mig op af klippen.." mumlede han og smilede til ham, og kravlede lidt længere ned. Han hørte godt noget der lød som en knurren, og så først nedefter for at se om der måske stod en bjørn? Men der var ingen bjørn.. hm. Det faldt ham ikke ind at det måske kom fra Damon, eftersom det lød så dyrisk. "Hørte du noget?" spurgte han stille, men idet slap Damon klippen og lod sig falde ned. Han blev lidt forskrækket og så efter ham "E-er du.." begyndte han, men Damon virkede helt okay, måske mere end okay. Han tav lidt og lyttede til hans stemmeføring "Hvad er der galt, hvorfor er du pludselig så sur?" drillede han og klatrede lidt længere ned, og hørte ham så for anden gang... denne gang også akkompagneret af den lave knurren. Han så ned på ham et lille stykke tid, mens han overvejede... om det var en god ide at lade sig falde ned i armene på ham når han lød sådan.. Han knugede klippefremspringet lidt mellem sine fingre et øjeblik, og lukkede øjnene, han havde ikke lyst til at give slip, det var ret meget at forlange "Det tager altså ikke så lang tid lige at kravle.." forsøgte han så, men Damon så ret insisterende ud. Han sank og slap så klippen og lod sig glide bagover. Det føltedes som overraskende lang tid, mellem at han slap og at Damon greb ham, og han kneb øjnene sammen og åbnede så det ene øje og så sig omkring og slappede lidt af da han registrerede at han var på jorden igen, eller i Damons arme.. men det var nu også meget godt. Han åbnede også det andet øje og lagde nakken lidt tilbage og så på ham og smilede til ham.

Damon greb ham uden en mine og satte ham ned på jorden og bakkede et par skridt tilbage, og trak vejret dybt ind gennem læberne. "Må jeg se det.." hviskede han og hvæsede stille og blottede sine hugtænder.. han var alt for tæt på nu. Han sukkede dybt, "Undskyld.. jeg er ikke helt under kontrol.. du presser den lige til grænsen synes jeg" hviskede han og tog et skridt mod ham og lagde sin hånd om hans albue og trak hans arm frem, men syntes af blodet gjorde det kun værre og han gav endnu et hvæs fra sig, "For satan.." hviskede han stille, "Få det væk.. få det væk nu!" hvæsede han og vendte sig om og prøvede at slappe af.. men det var svært.. det var.. åh.. blod.. han var sulten, hvornår havde han sidst spist? "Åh tilgiv mig.." hviskede han og vendte sig om mod Jamie og lagde sin hånd mod hans nakke og tippede den bag over og lænede sig ind over ham, det hele gik meget hurtigt og han havde uden tøven sat sine hugtænder direkte i Jamies strube og sugede til.. mhmm.. han greb hans håndled med det andet, så han ikke begyndte at skubbe ham væk.. nej det gik ikke.

Jamie vaklede lidt da han blev sat ned, og så på Damon der bakkede bagud og hvæsede.. Han blev stående og så uforstående på ham, hvad ville han se? Han lagde mærke til at hans øjne søgte hans arm hvor han blødte en smule endnu. "Jeg.. det er altså ikke så slemt..?" forsøgte han og løftede hovedet fra riften da Damon trådte hen mod ham og greb hans arm. Han trak sin arm til sig og gik et par skridt baglæns og lagde en hånd over riften "Undskyld, jeg vidste ikke du havde det sådan med blod.." sagde han stille og betragtede ham forsigtigt, var han dårlig? Ville han have noget vand? Han så forvirret på ham "For hv.." begyndte han, men nåede ikke rigtig at sige mere før Damon greb ham om nakken og tvang det bagover. "Damon hvad laver du?! Damon, j-rr.." han rallede kort da Damon bed ham, chokeret over hvor hurtigt det gik, og smerten.. selvfølgelig. Så kom han i take om noget vigtigt! "Damon!" hviskede han hæst, og kæmpede med ubehaget ved at tage med..tænder begravet i struben. "Du må ikke... du må ikke drikke det, de-det.. radioaktivt! Stop!" hviskede han videre og forsøgte at synke, men kunne ikke... "Damon!" gispede han desperat, det var jo pissegiftigt! Damon kunne dø jo! Når de bare var sammen skete der ikke noget, fordi det var begrænsede mængder radioaktivitet han blev udsat for.. men nu drak Damon hans blod! Det var en anden sag, der var andre mængder i det! Han indtog det jo!

Damon sukkede mod hans hals, prøvede at holde Jamie i ro.. det gjorde jo bare mere undt hvis han rev i det, stå for helved stille altså! "Sh!" brummede han surt og tog et sug eller to mere, inden han begyndte at mærke at Jamie blev lidt mere slap.. mhmm, han slap såret med hugtænderne og lod sin tunge glide over såret, betragtede det lukke sig for sine øjne.. hm. Han lænede sit ansigt tilbage og slikkede sig om læbernern, inden han bøjede sig ned og lod sin tunge glide gennem såret på Jamies arm, og betragtede det lukke sig inden han fandt hans øjne. "Af alt du kunne blive vred over og så vælger du at tænke på mit heldbred.." hviskede han stille og grinede lidt inden han lænede sig frem og kyssede Jamie på læberne, "Mhmm.. jeg er død Jamie, det eneste dit blod kan gøre mig er mæt.." hviskede han og strøg ham over håret, "Undskyld.." hviskede han så, "Jeg har aldrig været god til at kontrollere mig.." hviskede han så og strøg ham over håret igen og smilede forsigtigt.

Jamie fandt dog ud af at hans bekymringer.. ikke rigtig bekymrede Damon.. åbenbart, for han blev bare ved og tyssede ovenikøbet på ham! Han begyndte at føle sig tung i kroppen efter lidt tid, og underligt.. døsig næsten? Han gav et lettet støn fra sig da han endelig slap, og trak vejret dybt, åh det gjorde ondt! Men det gjorde ikke så ondt efter Damon slikkede ham på halsen. Han skævede til sin arm da Damon slikkede på såret der også.. og det.. forsvandt? Han stirrede forbløffet på stedet hvor der før havde været en skramme, og nu.. ingenting. Han så ham i øjnene, og rørte forsigtigt ved stedet på sin hals der var ømt endnu.. så han lod det være. Han nød dog kysset, det var meget rart ovenpå det at blive bidt. Men så blev han også lidt vred alligevel og skubbede let til hans skulder "Du skal sgu da høre efter alligevel! Hvad hvis du ikke var død? Hvad hvis du bare havde drukket det? Og du var død nu?" mumlede han, og hans stemme knækkede lidt midt i sætningen og han måtte rømme sig stille. Han vidste ikke om det var fordi at han var lidt følsom omkring det at.. at det kunne være gået galt og så fordi han var en smule hæs... "Mere død.. ikke sådan.. levende død.." rettede han sig så selv lidt.. for Damon havde jo lige sagt han var død. Han nød at han strøg ham over håret, og så lidt ned på sine sko og lænede sig så ind til ham.. "Det er okay.. bare ikke hele tiden.. okay?" mumlede han og smilede lidt til ham, og tyggede så lidt på sin underlæbe "Damon.." mumlede han så og skævede til bjergvæggen "Jeg kan altså ikke komme op af den lige nu.." indrømmede han så.. det ville blive alt for krævende, og hans krop føltedes et ton tungere end ellers.

Damon hævede øjenbrynene da Jamie alligevel blev sur, men stadig på de forkerte grunde, "Shh.." mumlede han, "Du kunne selv være død.." hviskede han alvorligt og rystede på hovedet af ham, "Jeg har jo sagt at jeg ikke kan dø.. af det.. der du kan.. stol nu på mig" mumlede han stille og rystede på hovedet, der var sollys og der var træ.. bum.. ingen hvidløg eller sølkugler.. og slet ikke radioaktivitet, den kategori lå helt uden for jo! "Så shh.. slap af.." hviskede han og gik et skridt frem og lagde armene om Jamie igen.. hmm. "Du kan bare lade være med at bløde kan du" hviskede han stille mod hans øre, han smilede let da Jamie sagde han ikke kunne komme op lige nu, "Mhmm så det godt jeg kan.." hviskede han og vendte sig om, "Hop op.. og hold fast" grinede han og trak Jamies ben omkring sig, og gik hen til muren og hoppede op, der gik måske omkring 10 sekunder og så var de på toppen igen, han satte Jamie ned efter et par sekunder mere, han skulle lige.. ja. Han vendte så om og kyssede ham, lige der lige på kanten.. mhmm!

"Jeg er ikke død, du er død.." mumlede han så, men han kunne godt se hvad han mente, og han var jo også okay... det virkede bare så uvirkeligt.. han skulle lige vænne sig af med at tænke Damon som et menneske.. for det var han jo ikke, han var mere en.. vampyr? Ja det passede nok meget med alle de ting.. og kunstner Damon kunne. Jamies kunnen var temmelig sølle i forhold til. Han rakte tunge af ham og efterlignede hans knurren fra før "Du kan bare lade være med at bide!" mumlede han og trykkede sig ind til ham.. til han vendte sig om.. Jamie stirrede lidt på hans ryg, men blev så enig med sig selv det måske var det bedste. Han tog blidt fat i hans skuldre og hev sig så op og lagde sine ben om hans hofter og hans arme om hans hals.. uden at stramme, han ville ikke kvæle ham. Han strammede forsigtigt fingrene om stoffet på hans trøje og lukkede sine øjne lidt.. Der gik ingen tid, så stod de oppe på klippen igen. Jamie knugede stoffet lidt og åbnede så sine øjne på klem og kom ned på sine lidt... gele.. agtige ben. Han blev lidt overrasket af kysset, der på kanten ned til intetheden. Uh.. Han trykkede sig ind til ham og gengældte hans kys, selvom det måske var en kende nervepirrende.. Han trak sine læber en smule til sig og sank kort "Mm.." mumlede han og skubbede ham lidt... væk fra kanten... sådan. Han smilede så en lille smule til ham "Jeg har taget telt med, medmindre du gerne vil hjem selvfølgelig.." tilføjede han så, og smilede lidt til ham. Det var lidt anderledes end Damons vildt fede lejlighed.. men det kunne jo være han syntedes det var sjovt.. Jamie syntedes det havde været interessant at klatre med ham i hvertfald. De kunne godt gøre det igen, måske med mindre blodsudgydelser.

Damon lagde hovedet lidt på skrå, han sagde dog ikke noget, han ville ikke.. diskutere det, egentlig var han bare glad for at Jamie ikke var bleven sur på ham.. over.. ja, det han burde være bleven sur over, i stedet for det der.. nej så havde han nok ikke drukket hans blod, hvis han havde vidst at han ville blive syg af det.. hm. "Det kunne jeg ikke, undskyld" hviskede han og smilede forsigtig til ham, og lod sig skubbe væk fra kanten. "Telt?" mumlede han og hævede øjenbrynene, "Er der ikke lidt for koldt til det?" mumlede han stille, selv om Jamie godt nok stod i.. næsten ingen ting, han gik hen og samlede hans hætte trøje op og gav ham den på, "Du bliver herre syg af du ved det" mumlede han surt og trak sin jakke af og gav ham den på også og lynede den op, han ville ikke have at han frøs jo.. og blev sur, for så ville det være hans skyld, bestemt nu når han havde mistet noget blod.

Jamie trak på skuldrende og rørte lidt forsigtigt ved stedet på halsen igen "Mm... det er okay" sagde han så stille og smilede lidt til ham. Han slap ham da han gik hen og hentede hans hoodie og lod ham hjælpe sig i den, og trak på skuldrende "Her er da ikke sååå koldt?" spurgte han og lagde hovedet på skrå da han blev lidt sur og så lidt undskyldende på ham "Undskyld.." prøvede han så, han var ikke helt van til at Damon blev sur, han.. det.. Hvordan gjorde man ham glad igen? Jamie gik lidt tættere ind til ham og kyssede ham blidt på hagen og fangede hans blik "Undskyld..." hviskede han igen og kyssede ham blidt under hagen og ned af halsen og smøg sine hænder omkring hans hofter og om på hans ryg og kærtegnede ham blidt på lænden og lod sine fingre glide ind under hans trøje, og lænede sig op til hans øre "Undskyyyyyyld... tilgiv mig?" hviskede han helt stille mod hans øre, og kyssede ham nænsomt på øreflippen "Vi behøver ikke sove udenfor.." hviskede han og slikkede ham så drillende på kinden og smilede lidt..Mmhm..

Damon rystede bare lidt på hovedet af ham, "Mhmm det er pænt koldt.. har du også soveposer med?" mumlede han, på en måde håbede han at Jamie havde taget to med.. for så kunne Jamie få dem begge to på, Damon var ligeglad, han frøs aldrig alligevel. "Mhmm" brummede han og rystede på hovedet af ham, "Stop med at undskylde så kan vi snakke om det" hviskede han og bøjede sig ned og nappede ham i læben.. hm. "Mhmm så slå dog det forbanede telt op.." hviskede han og smilede drillende.. hmm.. jaja så blev de.. og sov i telt.. ind til Jamie døde af kulde og så tog de hjem til en af dem og sov vider.. mhmm det kunne de godt. han slap ham og gik hen til sin sten og slog sig ned igen og lukkede øjnene. "Jamie.." hviskede han sensuelt, og rettede sit blik mod ham og smilede drillende inden han rystede på hovedet og så ned, nej han ville ikke bruge sin evne på ham, det var tavligt.. måske sener.. desuden så skyldte Jamie stadig at vise ham hans.. hæh.

Jamie skævede op til himlen der var blå endnu... så.. koldt, måske, men heldigvis ikke regnvejr! Han nikkede og så ham kort i øjnene "To soveposer.. og jeg har faktisk også et tæppe!" mumlede han, hey..? Man skulle da være godt forberedt! Han blev stille da Damon nappede ham i underlæben, men smilede så skævt da han fik sin vilje! Han fandt så tasken frem og teltet og slog sig ned på jorden hvor han begyndte at sætte tingene sammen til et telt. Han løftede hovedet og så hen på ham "Sagde du noget?" spurgte han og lagde hovedet på skrå og smilede lidt til ham. Det tog ham ikke frygtelig lang tid at sætte teltet op, han havde jo gjort det før og det var det samme telt altid. Han strakte sig kort og betragtede det grønne telt og krøb indenfor og lagde tingene frem.. altså soveposerne, ligge underlag og den slags, dog uden at pakke det ud, ellers blev det fugtigt. Han krøb ud igen og gik hen til Damon "Så!" sagde han og smilede skævt til ham "Har du lyst til at hjælpe med at lave et bål?" spurgte han så.. Damon var sjov.. man skulle ikke tro han var den omsorgsfulde type når man mødte ham, men når man kom lidt tættere ind på livet af ham så var han faktisk anderledes. Det var nok også det der fangede Jamie... Og så selvfølgelig at han blev ved med at være en smule mystifystisk.. og uforklarlig. Det var spændende. Og nyt. Dog vogtede han sig for at blive forelsket, det kunne jo ende op i et kæmpe drama.. selvom han godt kunne lide Damon, måske nogen gange lidt for meget. Hm.

Damon smilede bare og rystede på hovedet "Nej jeg sagde ikke noget" mumlede han bare, måske kunne han forføre ham med sine evne sener.. nu var nok ikke noget godt tidspunkt, den lille mus skulle jo også lige slå sit telt op.. han kiggede lidt på det, "Er du sikker på vi kan være to derinde?" grinede han og rystede lidt på hovedet, eller kunne Damon vel være uden for.. han ville nok også kede sig ihjel i det lille telt alligevel.. en hel nat.. nej det lød en smule kedeligt.. altså når Jamie sov.. ellers var det vel ikke kedeligt. "Et bål?" sagde han forvirret og grinede bare lidt, "Og hvad skal du så bruge et bål til?" sagde han roligt og rejste sig, "Bliv her.. " sagde han så bare og forsvandt ud i ingen ting, der gik omkring 30 sekunder så stod han der igen med armene fyldt med brænde og lagde dem foran Jamie, "Her.." sagde han roligt og gik tilbage til sin sten igen. "Hvornår har du tænkt dig at vise mig hvad du kan?" sagde han så smilede frækt.

Jamie grinede "Hold dog op, vi kan vel godt ligge lidt tæt?" grinede han og blinkede til ham. "Til varme din tosse.." svarede han "Og evt. lave mad på, det går an på hvor langt vi kommer med det.." mumlede han, og kløede sig i nakken, det kunne jo godt komme til at tage lidt tid at samle ting sammen til et bål og den slags og.. "Hm?" mumlede han og så efter ham og blev lidt overrasket da Damon kom tilbage med træet i armene. Han tabte underkæben og grinede så lidt overrasket "Det er.... smart" indrømmede han og grinede så lidt, og så lidt efter ham da han gik hen og satte sig. Han gled ned på hug og rettede lidt på træstykkerne og fandt lidt tørt græs som han fik ild i og lagde ind under træstykkerne så det begyndte at ryge lidt. Han rejste sig og fandt nogen sten og lagde dem omkring bålet så flammerne ikke spredte sig, og rettede sig op og smilede lidt, inden han drejede hovedet mod Damon, og lagde hovedet på skrå... han skulle lige opfatte hvad der lå i hans ord... Og rødmede så en smule og så lidt ned på bålet hvor der begyndte at komme en smule gang i flammerne.. Det havde han jo lovet. Han så sig lidt om, og forsøgte at ligesom.. finde et passende sted.. Han stak hånden ned i sin taske og fandt en geiger tæller... det var egentlig ikke fordi den var vigtig.. men så fik Damon et slags indblik i hvor meget der skete. Han gik hen og tog hans hånd og trak ham op og stå og gav ham geigertælleren "Den viser hvor meget radioaktivt udslag der er.." mumlede han og pegede på den lille skærm "Det er ikke fordi det er det vigtigste.. men.. forskellen er meget markant fra normal til.. ja det får du at se" forklarede han og smilede til ham, inden han trak ham med ind mellem træerne og ledte efter et sted at gøre det. Han stoppede i en lysning.. der var kønt, det var næsten trist at gøre det... men.. Han sukkede og lod ham blive lige i kanten af den store lysning "Du skal blive der..." sagde han og gik hen til den anden ende så der var en ret god afstand mellem dem og så sig lidt omkring, og trak vejret dybt. Han var ikke vildt god til at styre eksplosionerne, men hvis han bare lavede en lille bitte.. bitte en.. Han så kort på Damon, og satte sig så ned på hug og rørte ved jorden. Geigertælleren begyndte at sige nogen knagende lyde, først langsomt.. så hurtigere og mere intenst. Og så lød der et brag og en lille paddeformet sky steg op mellem træerne, og så en lille trykbølge der væltede de omkringliggende små træer. Da støvet havde lagt sig var der et ordentligt hul i jorden. Jamie trådte ud fra træerne og forsøgte at ryste det lidt af sig. Geigertælleren larmede uafbrudt, fuldstændig hysterisk. Han bøjede sig ned og strøg hånden henover jorden et par gange, og geigertælleren holdt gradvist op med at larme.. til den blev helt stille. Så rettede han sig op og gik hen mod Damon "Jeg kan ikke gøre noget ved træerne eller hullet.." mumlede han så, og pegede hen på det.

Damon smilede lidt og nikkede så "Jaja.. hvis det skal være, så kan jeg vel godt" mumlede han drillende og sendte Jamie et frækt blik, nej han havde nu egentlig ikke så meget imod at ligge lidt tæt op den der lækker mus. Han så lidt på ham imens han fik samlet det der bål.. ja okay så, "Mhm" mumlede han bare ja det var rart smart.. hvis de skulle have gjort det i Jamies tempo havde de sikkert brugt den halve aften på det.. og nat.. også hvis man skulle være realistisk.. aj okay måske var det at overdrive.. mhmm.. overdrivelse fremmer forståelse. Han så lidt på den lille maskine Jamie gav ham og smilede kort "Jeg ved godt hvad det er.." hviskede han, "Jeg har.. læst fysik.." sagde han drillende og blinkede til ham, Damon havde læst næsten alt.. der kunne læses.. og vidste en del om alt det han ikke havde gået op i.. et levnede leksikon. Han fulgte med ham ind mellem træerne. "Er du sikker?" hviskede han og lænede sig op med et træ, "jeg kan godt holde dig i hånden imens?" hviskede han og sendte ham et frækt smil, men blev dog bare stående da Jamie bevægede sig ind på den lille eng. Han rettede blikket mod ham og stillede geigertælleren fra sig i græsset, han kunne sagtens høre den. Først mærkede han ikke rigtig noget, men så slog bølgen ham omkuld, og bankede ham ind i træet bag sig, som knækkede over der hvor han ramte pga. hans styrke. Han slog forbløffet øjnene op, da han blev blind.. han rakte op og lagde sin hånd over sine øjne og gned dem forsigtig, og mærkede en underlig tyk væske og slap hurtigt sine øjne igen, han satte sig langsomt op da han endelig kunne høre Jamie igen. "Aha.." hviskede han og begyndte at at grine lidt.. han blødte.. han blødte ud af øjnene og ud af næsen og ud af munden og ud af ørerne.. og over alt.. han tørrede sine øjne igen og fik endelig sit syn igen, og så ned over sin krop, fuldstændig gennemblødt af blod, han fik øje på de åbne sår bestemt op af armene.. men de lukkede sig.. i hvert fald nogen af dem gjorde.. han skulle vidst have.. noget.. der kunne styrke ham lidt.. han sukkede og rakte sin hånd op "Du skal ikke komme herhen.." hviskede han og rystede på hovedet.. ikke hvis han gerne ville overleve i hvert fald.

Jamie så sig kort over skulderen på krateret i græsset... nu var det der bare.. ikke mere stråling. Nej, den havde Jamie taget med sig igen. Han smilede kort og gik videre til han nåede mere eller mindre hen til træerne og hørte ham så.. først latteren, og fik dernæst øje på ham ved træet.. og blodet. Han blev helt kold over hele kroppen.. hvad havde han gjort?! "Damon.." hviskede han tyndt, og sank betydeligt mange gange mens skyldfølelsen væltede ind over ham, og gik så hen mod Damon, men standsede da han bad ham om ikke at komme derhen. "Jeg.. jeg.." begyndte han forfærdet over synet, men han kunne slet ikke få ordende over sine læber. Hvis Damon havde været et almindeligt menneske havde han slået ham ihjel. Han havde brugt alt for meget energi på den eksplosion og han havde.. han havde.. gjort det dér.. Han gik langsomt, nærmest i trance tættere på.. blodet var jo over det hele? Hvordan kunne nogen overleve den slags! Han gled ned på knæ og gemte sit ansigt i sine hænder og rokkede lidt frem og tilbage "Undskyld undskyld undskyld.." bad han frustreret. Han følte sig som et monster, en absurditet.. Hvordan kunne han gøre den slags uden at have tænkt over følgerne? Folk døde af atombomber, det her havde kun været en mikroskopisk brøkdel, og almindelige mennesker ville alligevel have været døde! Han ville aldrig gøre det mere, aldrig mere! Selvom han vidste det ikke ville komme til at ske.. han var nød til at lukke lidt af den massive energi han bar rundt på ud engang imellem, ellers var han bange for det ville udslette ham. Han fjernede sine hænder og så på den blodige Damon foran sig og hev så sin trøje af for at duppe noget af blodet op med.. åh gud altså.. åh gud.