Aterswell
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.



 
ForumforsideSøgTilmeldLog ind

 

 I'd hide, if I were you - Deninea

Go down 
ForfatterBesked
Gæst
Gæst




I'd hide, if I were you - Deninea Empty
IndlægEmne: I'd hide, if I were you - Deninea   I'd hide, if I were you - Deninea Icon_minitimeOns Jul 31, 2013 4:51 am

Tid: Klokken er lidt i 12 om aftenen.
Sted: Basebar, Downtown.
Vejr: Der er lunt i vejret og skyfrit. Fuldmåne, så hele byen summer.
Omgivelser: Fulde, unge mennesker, der fester.

Som altid, startede aftenen med at den sorthårede dæmon fik krøbet sig ud af sengen med en tung hovedpine. Hun bevægede sig dovent ud i køkkenet og åbnede fryseren, for at hive den russisk importerede vodka frem og skænke et glas op. Så tog hun halvdelen i et shot og den anden halvdel i et andet og så smed hun glasset i opvaskemaskinen. Hendes hoved føltes tungt. Hun følte sig dehydreret. Smøgtrængende, mest af alt. Hun bevægede sig mod badeværelset, og på vejen derud, greb hun en smøg fra den obligatoriske smøgpakke, der lå på bordet ved siden af toilettet.

Hun tændte den og gik ud i det hvide, halvkliniske badeværelse. Så tog hun sig et hurtigt bad og gjorde sig hurtigt færdig. Da hun trådte ud, hørte hun sin mobil vibrere og da hun bevægede sig hen mod den, stoppede den. Hun sukkede og bevægede sig flydende ind i stuen. Hun gik hen til sin taske og proppede det hun skulle bruge derned i - mobil, pung, smøger, et par øl, noget makeup. Så bevægede hun sig ud af lejligheden og smækkede døren i efter sig - for blot at finde ud af hun havde smækket sig ude. Et flygtigt suk bevægede sig over de rødt-malede læber, men hun havde ikke lyst til at gå ned og vække menneske-viceværten, der sikkert lå og drømte søde drømme, om små, unge piger i skolepigekostumer og jeg ved ikke hvad.

Endnu et suk forlod dæmonens læber, som hun begyndte at bevæge sig ned af trapperne, så hun kunne bevæge sig mod sin efterhånden faste natklub, Basebar. Der var ikke specielt langt derhen, men at skulle bevæge sig gennem slumdelen af byen, gav hende altid kuldegysninger. På en spændende måde. Som i "Hvad-nu-hvis-jeg-fik-noget-friskt-kød-hjem"-måden. Hun trådte forbi alle folkene der stod i kø for at komme ind og vinkede kort til dørmanden, før hun forsvandt ind i mørket.

Som det første, søgte hun væk fra de dansende, rygende, unge, uintelligente mennesker, der stod og vred sig op af hinanden, i håb om en enkelt nat fyldt med begær og passion, før hun bevægede sig tættere og tættere på baren. Hun rystede hurtigt op i det stadig fugtige hår, imens hun udså sig en plads længst væk fra alle menneskerne. Og der var endda tre stole fri ved siden af hinanden, så hun skulle ikke høre på en eller anden, fuld, gammel stodder der prøvede på at score hende - endnu. Hun smed sin taske op på disken og satte sig ned på barstolen, før hun gav sig i kast med at vifte med sin hånd. Der gik få sekunder, før det gik op for hende at bartenderen der stod der, var en hun aldrig var blevet betjent af før. En yderst, attraktiv menneskepige. Jo tak...
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




I'd hide, if I were you - Deninea Empty
IndlægEmne: Sv: I'd hide, if I were you - Deninea   I'd hide, if I were you - Deninea Icon_minitimeOns Jul 31, 2013 7:07 am

Deninea havde travlt. Hun var blevet hevet ind kun få timer før åbning, fordi to af aftenens vagter havde lagt sig med influenza. Det forlod baren med kun en nystartet fyr, der godt nok kunne finde ud af at blande de vildeste drinks, men virkelig ikke arbejdede hurtigt nok til at følge med strømmen. Så han fik lov til at stå bagved og lave specialbestillinger, mens Deni tog sig af kundekontakt og råben ad ham fra tid til anden. Hendes hår sad løst og fik lov til at lege frit med al sin småkrøllede pragt, og hun havde en let sommerkjole på, der ikke klistrede for meget til huden i det lune vejr.
Ud af øjenkrogen så hun en skikkelse sætte sig ved den ene ende af baren, og på vej derhen fik hun snuppet en cigaret fra en ung tøs, der tydeligvis ikke kunne finde ud af at administrere den og var ved at brænde bordpladen. Pigen opdagede ikke, at hendes smøg var væk, før den lå skoddet i askebægeret, og hun var for fuld til at tage sig af den del.
Et skridt fra den nytilkomne fik hun stukket en drink i hånden, og hun gav et "Tak, Peter" tilbage, selvom det sikkert ikke var den nye bartenders navn - hun havde endnu ikke haft held med at få fat i det gennem larmen, så det blev et tilfældigt hver gang.
Deni lod drinken glide hen langs disken til den ramte den udstrakte hånd på stamkunden, der ventede på den. Hun gav ham et smil og et blink, og vendte sig så mod kvinden foran sig.
"Hvad kan jeg byde på?" spurgte hun med det obligatoriske smil, der i aftenens anledning var mere ægte end irriteret, fordi alting indtil videre havde kørt efter planen og hun faktisk utroligt nok endnu ikke var blevet spildt på.
Tilbage til toppen Go down
 
I'd hide, if I were you - Deninea
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Aterswell :: Aterswell (Slumkvarter) :: Downtown-
Gå til: