Hello, my name is... - Arissa

”Oh.. det er.. uhm i orden” sagde Arissa tøvende og kiggede på manden. ”Du er en varulv?” gættede hun og betragtede ham lidt..

''lad mig gætte du har aldrig mødt en varulv før, før jeg glemmer det mit navn er Darren Fenri men alle kalder mig Fenris, jeg er en historiker, mytolog og professionel livvagt''

"Fenris.." sagde Arissa og nikkede lidt. "Nej faktisk har jeg mødt en før.. en gang.. men det var ikke under sådan nogle omgivelser her" sagde hun.

''hvad var navnet på denne denne varulv''

"Uhm.." Arissa prøvede at huske "Jack.. tror jeg" sagde hun tankefuldt.

''så forstår jeg bedre hvorfor du er nervøs den eneste anden varulv ind mig du har mødt er politiets lejemorder''

"Oh? Du kender ham?" sagde Arissa overrasket. Hun ville ikke have fortalt ham at han var dursørjæger men.. denne her fyr virkede til at vide en hel del. "Er du selv.. inde for politiet?"

''som sagt er jeg historiker, jeg har i øvrigt ikke fået dit navn''

"Arissa, Arissa Rose" præsenterede hun sig og tænkte lidt.. historiker.

''mig en glæde at møde dig Arissa Rose, du ser tænksom ud''

"Ja jeg.. hm, er bare overrasket over dit arbejde.. samtidig med den måde du håndterede.. vampyren" sagde hun og skælvede svagt.

''varulve har længe levet i en verden hvor det er dræb eller bliv drabet, vi ved instinktivt hvordan og hvornår man kæmper, men når det gælder vampyrer har aggressiv og selvsikker adfærd en meget intimidereene effekt, der er intet de frygter mare ind døden''

"Det er klart.. for et væsen der lever evigt.." mumlede hun og så lidt ned af den gade, hvor Sean var forsvundet.

''ikke for at prale, jo præcis for at prale, men jeg er muligvis den levende person som ved mest om varulve historie''

"Wow.. det er en sygdom ikke?" sagde hun tøvende "som spreder sig fra menneske til menneske, generation til generation"

''regner du at være elver for at være en sydom?'' spørger Darren sarkastisk

"Nej.. men nu bliver elvere jo heller ikke bidt, og forvandlet imod vores vilje.." sagde hun og hævede et øjenbryn "jeg har da hørt mit folk diskutere en kur for varulve sygdommen"

''jeg er født varulv, min familie var varulve, jeg ved hvem jeg er er jeg en sydom, jeg er født med en stærk vilje og en stærk krop, jeg er stolt ag at være hvad jeg er og hvem jeg er, jeg had mødt mange mennesker som ikke kan sige det samme'' siger han i en tone fyldt til randen med stolthed der efter griner han ''det kan være at varulv er kuren for at være menneske''

Arissan ser ikke overbevist ud, men lader emnet ligge. Hun har læst historier om nogle af de skader varulve har forvoldt igennem tiden, og hvordan meget af det ikke var deres hensigt. "Ok så.." sagde hun og nikkede lidt.

''men mit livs mål er at finde roden til varulve, men nok om mig hvad er din provision og dine livs drømme'' spørger han venligt

"Øh.." Arissa havde ikke lige forventet det spørgsmål "hrm, jeg studere magi.. og så holder jeg er dyr.. så.." hun tøvede og vidste egentlig ikke hvad han gerne ville "helbrede dyr måske"

''magi tror du at du en dag kunne kunne vise mig jeres bibliotek jeg har nogle optegnelser og ny skrevne, af mig, historiebøger om mit folks historie som jeg gerne vi vil dele mad rasten af verden''

"Så længe det er resten af den magiske verden.." sagde Arissa og smilede svagt "jeg kan snakke med min mester, han har kontakter i rådet.. det kan godt være du kunne se det"

''der ville ikke ske det store ved dele det til menneskerne, de ville afskrive det som fiktion, men hvis du vil hjælpe mig ville jeg stå i evig gæld til dig''

Arissa nikkede lidt.. hun stod jo nok også i gæld til ham. Havde han ikke været der i aften, havde hun måske været et par liter blod fattigere.. "ok, jeg vil se hvad jeg kan gøre"