Hjælp, månen var fuld - Fredrick

Elias sad og stirrede på forvandlingen. Han havde det som om at han ikke kunne trække vejret og stirrede bare på det store dyr. Hans første tanke, efter skriget af forvirring der overdøvede næsten alt andet i hans indre, var at Fredrick var en meget sød ulv. Han rystede lidt på hovedet "du.. ligner ikke en uhyggelig ulv fra skrækfilmene" sagde han tøvende, men størrelsen på ulven var nu også skræmmende nok i sig selv..

Han bjæffede og logrede med halen i enighed, så gik han forsigtigt tættere på Elias og snuste til ham.

Elias så tøvende på kæmpeulven. Han lagde forsigtigt hånden på dens snude.. han rynkede brynene lidt. Tanken om at det var sådan en her han var blevet til passede slet ikke. Selvom den nok ville være skræmmende hvis der pludselig gik amok.. lige nu påstod han jo at kunne styre det, og ulven havde da heller ikke bidt noget af ham endnu.
"Så du mener jeg også kan blive en ulv? Og at jeg så sådan der ud i går?" spurgte han.

Fredrick nikkede og rystede så let på hovedet. Han gik nogle skridt baglæns og blottede tænder, for at demonstrerer, hvordan Elias havde set ud.

Elias så bekymret på Fredrick da han blottede sine tænder. Han mærkede hjertet slå hurtigere og frygten løbe igennem ham. Han overvejede om Fredrick nu også havde styr på ulven..

Han stoppede og logrede igen. Så kiggede han ned på de lasede rester af sit tøj og rystede svagt på hovedet. Han bjæffede kort og gik ind på sit soveværelse, kort efter kom han ud igen, nu iført nyt tøj. Han sukkede, "jeg bliver ved med at glemme tøjet" sagde han opgivende.

"Tøjet går selvfølgelig i stykker" sagde Elias og forstod nu hvorfor han havde været nøgen. Det havde dog ikke været det der havde undret ham mest. Han havde allerede forestillet sig, sig selv i en anden skikkelse. Han tog sig til hovedet.. "hvordan gør man?"

Han smilede svagt og tænkte over, hvordan man bedst forklarede det, "forestil dig, at du er en ulv" sagde han så, "og prøv så meget du kan, at tvinge din krop i den form" fortsatte han, "så burde det komme af sig selv.

"..." Elias skulle til at prøve, men rystede på hovedet "det kan umuligt være en god ting. Mennesker bør ikke blive til ulve, det er en synd" mumlede han.

Fredrick lo svagt, "det har jeg svært ved at tro på" sagde han og satte sig ned igen, "og jeg har hørt, at jo bedre i kontakt med sin ulv man er, jo mindre en fare er man når det er fuldmåne, og så er det sjovt" fortsatte han.

"Sjovt..." mumlede han og så lidt usikkert på ham. Han så tøvende på ham "hvis jeg forvandler mig nu, så ødelægger jeg tøjet"

Han nikkede, "ja, så hvis du vil prøve, må du hellere tage det" sagde han, "jeg kan kigge væk?" foreslog han, "hvis du vil prøve".

Elias nikkede lidt "ok så.." sagde han og rejste sig op. Han ventede til Fredrick så væk og klædte sig så af. Han tog en dyb indånding og forsøgte at forestille sig som en ulv.

Fredrick kiggede væk og ventede.

Elias stod lidt.. forstillede sig at være en ulv.. der skete ikke rigtigt noget. Han så ned af sig selv og kom med et svagt suk "det virker ikke"

Fredrick tænkte lidt, "hm ... er der noget, som gør dig vred?" spurgte han så, "nogen gange kan det fremprovokere en forvandling".

"Øh.." Elias tænkte lidt, der var jo en del ting der irriterede ham "skal man være vred?"

"det behøver man ikke, men ulven i en kan reagere på vrede" sagde han med et svagt smil, "men jeg ved nu heller ikke om det er så god en ide at have en vred varulv i stuen" sagde han tænktsomt, "kan du huske, hvordan det føles at være ulv?" spurgte han så, "følelsen af tænder, pels og kløer, og hvordan det var at lugte verden?"

"... ikke særligt godt" sagde Elias. Sandt at sige havde han forsøgt ikke at tænkte på det overhovedet. "Måske er det ikke meningen jeg skal blive til en ulv"

"selvfølgelig er det det" sagde han, "jeg kan tydeligt lugte det" forklarede han, "og det lyder som om du allerede har prøvet det, hvis du kunne genkalde dig følelsen af at være ulv, ville det måske hjælpe forvandlingen" foreslog han.

Elias sukkede svagt. Han tog en dyb indånding.. lukkede øjnene og prøvede at tømme hovedet for tanker. Han tænkte tilbage på nætterne, hørte igen skrigende og fik en klump i halsen. Han forsøgte at fokusere på fornemmelsen af at være dyret.. han kunne mærke den store krop, musklerne der spændtes under pelsen. Lugtene der kunne fortælle detaljer næsten så godt som havde det været øjne. Han sank ned i følelsen af at være et dyr og mærkede en kræft indeni. Den samme kræft som der havde tvunget sig selv ud af ham, ligemeget hvad meget han havde tigget og bedt den om at blive. Han tog en dyb indånding og så let som et valg, fjernede han barrieren.
Han faldt om på gulvet, og kom med et støn af smerte i det hans krop forandrede sig. Hår voksede sig længere og dækkede til sidst hele hans krop som en tyk pels. Hans ansigt, hans knogler, hele hans krops struktur blev en anden. Det gjorde ondt, for kroppen var bestemt ikke van til den behandling.
Til sidst stoppede smerten. Han løftede ørene og så sig om.. Fredrick så pludselig lille ud foran ham og verden virkede forandret. Han var en ulv.

//undskyld det meget unødvendigt lange indlæg, som mest sandsynligt har været dødkedeligt at læse x'D//

Fredrick vendte sig om og smilede stort til ham, "du er en ret flot ulv" sagde han imponeret, "jeg tror ikke jeg har set en pels som din før" han rejste sig og kiggede imponeret på ulven, "hvordan er det så?" spurgte han nysgerrigt, "kan du lide det?".

Elias prøvede at strække sig. Han følte sig stærk.. og for første gang i lang tid følte han sig ikke forkert. Han følte sig i.. harmoni med sig selv. Han kiggede på Fredrick og nikkede med det store hoved for at besvare hans spørgsmål. Han prøvede forsigtigt at gå rundt i stuen, stadig imponeret over sin egen størrelse.

Fredrick smilede tilfredst, det var godt at drengen kunne lide at være ulv. Han satte sig ned igen og betragtede ham, mens han hik rundt.

Elias gik hen og snusede lidt til Fredrick. Han lugtede bekendt.. måske var det lugten af varulv?